Upcycling af konstruktionselementer i byggeriet - implementering af cirkulær økonomi gennem upcycling

2017

Projektets hovedformål er at udvikle og demonstrere muligheder for at skabe cirkulære bæredygtige byggematerialer, der skal reducere CO2 udledningen med mere end 50% i gennemsnit uden at gå på kompromis med pris, kvalitet eller komfort via konceptet og designgrebet upcycling.

Specifikt ses på mulighed for at upcycle byggeaffald fra tre forskellige produkt- og materialefraktioner;

1) brugte ruder,

2) teglvægge opmuret med cementmørtel, og

3) beton fra nedrevne bygninger som tilslag i nye betonkonstruktioner.

Projektet inkluderer produktion, test og demonstration af materialerne samt en fuld markedsanalyse fra potentiale til skalering. Projektet bygges op om to konkrete, fuldskala byggeprojekter, der skal demonstrere mulighederne og værdien for cirkulær økonomi for upcyclede produkter til at indgå i konventionelt byggeri.

Udfører/hovedansøger LENDAGER ARKITEKTER ApS
Øvrige samarbejdspartnere GAMLE MURSTEN ApS
PELCON MATERIALS & TESTING ApS
Projektets samlede budget DKK 7.129.929,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 4.611.034,00