Formålet med pilottesten er at undersøge, om det er muligt, ved hjælp af on-site konduktiv opvarmning, effektivt at fjerne forureningen inkl. kviksølv fra jord på Høfde 42.
Hvis pilottesten giver tilfredsstillende resultat vil en fuldskalaoprensning kunne udgøre et miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt alternativ til at køre den forurenede jord fra høfdedepotet til ekstern rensning og senere deponi. Metoden vil desuden kunne anvendes på andre kviksølvforurenede grunde i Danmark og udlandet. Pilottesten udføres på en testcelle med 25 m3 forurenet jord fra det forurenede område.