Udvikling af ny keramisk membran som barriere mod Cryptosporidium i svømmebade

2013

I projektet har LiqTech produceret en ny type keramisk membran til svømmehaller.

Denne membran er blevet sammenlignet med membrantyper, der allerede anvendes til denne applikation. Membranen er indledningsvist testet i laboratorium, hvor der blev påvist en acceptabel hydraulisk kapacitet samt en væsentligt forbedret og mere snæver porestørrelsesfordeling. I fuldskala blev de forbedrede egenskaber af den nye membran eftervist, idet sammenligning med eksisterende membrantyper demonstrerede tilsvarende forbedringer. Endvidere viste fuldskala testen at den nye membrantype er i stand til at leve op til de anbefalinger, der fremgår af risikovurderingen. Den nye membrantype vurderes således at være særdeles velegnet til svømmehalsapplikationen.

Udfører/hovedansøger LIQTECH INTERNATIONAL A/S
Øvrige samarbejdspartnere DHI A/S
Projektets samlede budget DKK 1.494.450,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 642.614,00