Overvågning og tilsyn med svovlemissioner fra skibsfart vha. droneteknologi

2013

Projektets formål er ved hjælp af droneteknologi og analysesoftware at udvikle et omkostningseffektivt og pålideligt system til overvågning af emissioner fra skibstrafik med særligfokus på skibenes overholdelse af IMO-reglerne for svovlindhold i fuelolien.

Ved at indsamle sensordata om svovldioxid- og kuldioxidindholdet i skibenes røgfaner kan svovlindholdet i fuelolien kontrolleres. Ved at sammenstille de målte data med skibenes identifikation og positioner via AIS bliver det muligt at opstille valid dokumentation til håndhævelse af reglerne; en opgave som i dag ikke har en rentabel løsning.

Udfører/hovedansøger EXPLICIT I/S
Øvrige samarbejdspartnere FORCE Technology
Projektets samlede budget DKK 1.722.500,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 1.064.075,00