Aquaporin A/S har identificeret et interessant markedsområde indenfor opkoncentrering af vandig opløsninger ved brug af direkte osmose membraner. Derfor vil udviklingen af ”flat sheet” teknologien blive koblet til en detaljeret markedsanlyse af området ”opkoncentrering af vandige opløsninger” for at afdække attraktive markedssegmenter samt disses krav til membranpræstation. En sådan nicheanvendelse kunne være rensning af klinisk spildevand direkte ved kilden, hvilket ifølge Miljøstyrelsesns rapport Nr. 1189 fra 2007 ”Begrænsning af humane lægemiddelrester og antibiotikaresistens i spildevand med fokus på reduktion ved kilden” er et stort problem. I en sådan applikation vil en direkte osmose membrane kunne reducere mængden af spildevand via en opkoncentreringsproces.
Til sidst muliggør et projektforløb med ”flat sheet” membranteknologi som fokus at undersøge mulighederne for samtidigt at anvende denne type membran i applikationer indenfor omvendt osmose (RO). En sådan membran har potentialet til at reducere produktionsomkostningerne indenfor fremstillingen af ultrarent vand og vil dermed åbne op for et nyt forretningsområde for Aquaporin A/S.