TEX12 Demonstrationsprojekt vedr. implementering af integreret vandrensning

2010

Projektet ”Integreret vandbehandling i våd tekstilindistri (TEXI)”, der blev afsluttet i foråret, har vist at metoden med 2-trins membranfiltrering - først ultrafiltrering med keramiske membraner og derefter omvendt osmose med konventionelle membraner er et meget robust og effektivt koncept ved integreret rensning af vand i våd tekstilbehandling - teknisk, økonomisk og miljømæssigt.

I dette projekt blev disponering af koncentraterne også vurderet af hensyn til de samlede vurderinger, men disse vurderinger var baseret på en række teoretiske overvejelser og antagelser, og mangler således at blive dokumenteret gennem egentlige afprøvninger. Tæppefabrikken Ege-Tæpper har besluttet at etablere det samlede TEXI-koncept primært på deres produktion i Gram og efterfølgende måske på fabrikkerne i Herning og Vejle. Der er gennemført indledende vellykkede forsøg med membranfiltreringen, men endeligt valg af koncentrathåndtering udestår.

Udfører/hovedansøger DHI
Øvrige samarbejdspartnere EGETÆPPER A/S
Projektets samlede budget DKK 712.000,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 276.000,00