Next Generation Food - EXTEND

2021

Eksisterende metoder til ingrediens- og fødevareproduktion har voldsomme negative klimatiske konsekvenser, som vil stige i takt med en stadig voksende verdensbefolkning og deraf følgende øget fødevareefterspørgsel.

Eksisterende metoder til ingrediens- og fødevareproduktion har voldsomme negative klimatiske konsekvenser, som vil stige i takt med en stadig voksende verdensbefolkning og deraf følgende øget fødevareefterspørgsel. Der er derfor akut behov for at finde nye, bæredygtige proteinkilder til brug i produktionen af fødevarer. Formålet med EXTEND (nEXT gEneratioN fooD) er at udvikle en løsning på dette problem ved at konvertere sidestrømme fra græsprotein-produktion til bæredygtige, proteinrige mikroalge-ingredienser til fødevarebrug. Ved at benytte velkendt og afprøvet enzymatisk teknologi vil pressekage-resterne fra græsprotein-produktionen (som udgør ca. 70% af den samlede græsbiomasse) blive omdannet til glukose, som kan bruges som substrat til at dyrke alger indendørs og vejruafhængigt i bioreaktortanke. Desuden vil brunsaften fra græsproduktionen (ca. 12% af græsbiomassen) blive testet som mulig nitrogen- og phosforkilde til algerne. Sammenlignet med f.eks. sojaprotein opnås ved algeproduktion en 6 gange forøgelse af proteinudbyttet pr. ha, og CO2-emission reduces ift. mælke- og oksekødprotein med hhv. 12 og ca. 40 gange. Arealanvendelsen reduceres med 6 (ærter eller soja), 58 (valle) til 300 gange (oksekød), og vandforbruget med 1,5-2 gange (ærter og soja), 8 (valle) til 42 gange (oksekød). EXTEND involverer erfarne partnere på tværs af hele værdikæden og medfører et væsentligt økonomisk potentiale for fødevareproduktionen i DK.

Udfører/hovedansøger
NatuRem Bioscience ApS
Øvrige samarbejdspartnere
Teknologisk Institut
NatuRem Bioscience ApS
Københavns Universitet
VESTJYLLANDS ANDEL A.M.B.A.
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
ORKLA FOODS DANMARK A/S
ALFA LAVAL COPENHAGEN A/S
Projektets samlede budget DKK 9.792.750,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 6.120.980,00