Formålet med projektet er at udvikle en ny driftsgren for landbruget. Græs fra lavbundsjorde som ressource for bæredygtige bygge-plader og til proteinfremstilling samt sikre værdikæden. Der skal udvikles professionel høstteknologi (Curru-Tek, AAU) med stor kapacitet til høst af lavbundsjorde. Dette er midlet til at reducere dannelsen af metan og CO2 samt reducere tabet af N og P. Det høstede enggræs danner grundlag for formaldehydfri bygge-plader (Kronospan, KU, Jena Trading), ressource for proteinindustrien (BiomassProtein). Der skal indbygges kulstof og næringsstoffer i cirkulære grønne produkter. Værdikæden fra mark til kunde udvikles baseret på kundens krav til ressource (AST, Eiler Chr. Knudsen). Projektet bygger oven på Naturstyrelsens projekt NatureMann, som de sidste 5 år har høstet enggræs og detaljeret beskrevet hvad der fraføres af C, N, P og K, samt krav til teknologiudvikling. Ved et stort slæt fraføres ca. 4 tons tørstof/ha, hovedsageligt kulstof, 83 kg N/ha, 9 kg P/ha og 50 kg K/ha. De 200.000 ha der foreløbigt er planlagt at tage ud af landbrugsproduktionen vil derfor betyde at klima og miljøbelastningen reduceres med ca. 800.000 tons C, 16.600 tons N og 1.800 tons P som indbygges i cirkulære produktioner. NatureMann har dokumenteret at der ikke på markedet findes høstteknologi der kan klare opgaven professionelt. Danmark kan blive førende på høstteknologi til vandmættede jorde. Høstmaskinen konstrueres ud fra lette kompositmaterialer med stor styrke.