EXTRACT sigter mod at udvikle og demonstrere teknologier til ekstraktion af biopolymerer (EPS) fra slam, som kan erstatte fossile polymerer i forskellige industrier. Ved at udnytte EPS som højværdiprodukt ønsker projektet at skabe bæredygtige løsninger og fremme cirkulær økonomi. I projektet opsættes et pilotskala ekstraktionsanlæg med membranteknologi til at ekstrahere EPS fra slam. Kvaliteten af EPS, som følge af tids- og driftsvariationer, vil blive undersøgt, samt dets anvendelighed som flokkulant, filtermateriale samt bindemiddel i asfalt- og betonproduktionen. Desuden vil mulig anvendelse tekstilbranchen vurderes. Afslutningsvis vil bæredygtigheds- og markedsanalyser vurdere anlæggets og produktets potentiale. Projektet
involverer universiteter, forsyninger, teknologiudbydere, industrielle partnere og rådgivere for at sikre kommercialisering og anvendelse af teknologierne