Projektets formål er at afprøve teknologi til behandling af PFAS forurenet jord i pilot-skala, under hensyntagen til, at stofgruppen dækker over mere end 9.000 forskellige organiske fluor-stoffer med forskellige fysisk/kemiske egenskaber.
Desuden udvikles og afprøves en forbehandlingsmetode, der skal gøre lerjord tilgængelig for behandlingen. Behandlingseffekten dokumenteres bl.a. ved anvendelse af nye analysemetoder fokuseret på at estimere det samlede indhold af PFAS-stoffer i jorden før og efter behandling. Et ”beslutningstræ” opstilles for valg af behandlingsteknologi og slutdisponering af den behandlede jord.