Der arbejdes med to cases, nemlig batterier til elbiler og brændselsceller. Danske Biomodics ApS har specialiseret sig i at udvikle naturlige kemiske stoffer til brug i en række industrier. Det er stoffer der efterligner naturens egne løsninger gennem såkaldt biomimik. Fokus er på zwitterioner, som findes naturligt i cellemembraner. Biomodics ApS har opnået patent på sine løsninger, som nu videreudvikles og demonstreres i to applikationer: (i) substitution af PFAS i batterier til elbiler i samarbejde med Custom Cells GmbH og (ii) substitution af PFAS i brændselsceller i samarbejde med Advent Technologies A/S. Der ses også på de nye materialers potentiale til at erstatte PFAS i en række yderligere anvendelser.