Der findes i dag ikke et alternativ til opgravning af naturligt sand. Projektet vil løse denne udfordring ved at udvikle processer, som tillader genanvendelse af betonaffald som alternativ til naturligt sand. Herved nedsættes forbruget af sand, hvilket vil bidrage til at afværge ødelæggende effekter på økosystemer og på biodiversiteten, og samtidigt forløse en forventet meromsætning på op mod 110 mio. kr. for projektets partnere 2-3 år efter projektet i Danmark.