Projektets overordnede formål er at reducere mikroforureninger, herunder lægemiddelstoffer, industrikemikalier og PFAS, i den renseproces, der foregår fra KøgeEgnens Renseanlæg, inklusive spildevandet fra Sjællands Universitetshospital.
En effektiv reduktion af mikroforureninger i både vand- og slamfraktionen skal udføres under hensyntagen til renseanlæggets samlede klimaaftryk samt renseanlæggets øvrige funktioner, herunder drift med fokus på driftssikkerhed, energioptimering, afsætning af slam og udløbskvalitet.