Teknologien er baseret på kunstig intelligens og vil være skalerbar til at kunne identificere andre invasive plantearter. Formålet er at ruste landets kommuner til at finde og eliminere typebestemte invasive planter, der skaber monokulturer og skader biodiversiteten. Den miljøteknologiske løsning åbner også mulighed for nye og bedre målinger af biodiversitet. Det bliver indbygget i løsningen, at alle historiske data bliver lagret, så der bliver åbnet for en bedre monitorering af bekæmpelses- og forebyggelsesindsatser fra år til år. Det betyder, at effekten af de anvendte tiltag bedre kan vurderes og justeres.