Globale vandtab, danske løsninger

2016

Vandtab fra drikkevandssystemer er globalt opgjort til ca. 40% af de udpumpede vandmængder. Danmark har et af verdens laveste vandtab, og vi har samtidig nogle af verdens bedste teknologikomponenter til begrænsning af vandtab.

Eksportpotentialet er derfor meget stort for de danske teknologiproducenter, men vi mangler at kunne fremvise én samlet dansk vandtabsløsning med fuld integration af de bedste danske produkter, systemer og services. Dette projekt skaber denne løsning i et samarbejde mellem en række førende og internationale danske produktions- og servicevirksomheder. Der etableres to state-of-the-art demonstrationsprojekter på dansk grund i tæt samarbejde med toneangivende danske forsyningsvirksomheder. Demonstrationsprojekterne vil dels fremvise verdens bedste vandtabsløsning med fuld integration af intelligente pumper, ventiler, målere, sensorer, datasystemer, hydrauliske modeller og ledelsesinformationssystemer, dels demonstrere state-of-the-art for dataindsamling til Asset Management i drikkevandsforsyninger.

Udfører/hovedansøger NIRAS A/S
Øvrige samarbejdspartnere HOFOR A/S
GRUNDFOS DK A/S
KAMSTRUP A/S
Danmarks Tekniske Universitet
NOVAFOS A/S
AVK HOLDING A/S
SCHNEIDER ELECTRIC DANMARK A/S
LEIF KOCH A/S
Projektets samlede budget DKK 43.811.895,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 18.475.018,00