Siliciumkomponenterne er baseret på strandsand, er ugiftige og kan benyttes til at mindske forbruget af miljøskadelige, ikke-fornybare oliebaserede træbeskyttelseskomponenter. Der vil ved en sådan substitution dermed på lokalt plan blive udledt færre miljøskadelige organiske forbindelser stammende fra produktion og brug af træbeskyttelse. Endvidere vil det lede til miljømæssige forbedringer på globalt plan ved at mindske presset på olieressourcerne.