SAFE-GUT: Sustainable alternative feed ingredients for enhanced gut health in pigs

2025

Projektet vil evaluere to bæredygtige foderingredienser – grønt protein fra bioraffineret græsmarksafgrøder og tørret kartoffelpulp fra kartoffelstivelsesproduktionen. Foderingrediensernes potentiale til at forbedre tarmsundhed hos grise evalueres med henblik på at reducere antibiotikaforbruget og mindske klimaaftrykket fra griseproduktionen.

Projektet undersøger således ingrediensernes sundhedsfremmende effekter med fokus på kulhydratprofil og funktionelle egenskaber, og vil bl.a. gennemføre In vitro fermenteringsscreening og infektionsforsøg samt gennemføre On-farm studier på en kommerciel bedrift.

Projektets primære grønne effekt går på forbedret dyrevelfærd, men skal ses i tæt relation til udvikling samt forbedring af viden om nye foderingredienser. Projektet estimerer et potentiale for at reducere antibiotikabehandlingen af grise med 242.950 behandlinger pr. år.

Projektets kommercielle partner forventer et økonomisk provenu gennem salg af foderblandinger med grønt protein og kartoffelpulp. Hertil en videre økonomisk effekt der tilfalder producenterne, idet dækningsbidraget forventes at stige ved fodring med grønt protein og kartoffelpulp.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Vestjyllands Andel,
KMC,
SAGRO,
Ausumgaard
Projektets samlede budget DKK 7.912.446
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 6.134.555