Pioneering Revolutionary Sustainable Oil Production using Precision Fermentation (PRECISE)

2025

Projektet vil videreudvikle en bæredygtig teknologi til at producere olieprodukter af høj værdi med præcisionsfermentering. Den syntetiserede olie betragtes som et alternativ til palmeolie, der forbindes med skovrydning samt miljø- og samfundsmæssige problemer.

Vi udvikler en bæredygtig og skalerbar teknologi til at producere produkter af høj værdi med præcisionsfermentering. Vores innovative teknologi har et unikt skaleringspotentiale, som kan anvende forskellige råmaterialer (dvs. stivelsesholdigt hvede- og majs) til at producere olie af høj værdi. I GUDP-projektet vil vi videreudvikle en proces til produktion af et nyt bæredygtigt, skalérbart og omkostningseffektivt alternativ til palmeolie. Denne fermenteringsbaserede olie har til formål at erstatte palmeolie i margarine og andre fødevarer/foderapplikationer. Da vi bruger fermentering, er vores olie undtaget fra EU’s Skovrydningsforordning (EUDR), hvormed vi sikrer enestående bæredygtigheds- og kommerciel værdi. 

Med projektet indfrier vi et bæredygtigt og skalérbart alternativ til traditionel palmeolieproduktion, som forbindes med skovrydning samt andre miljø- og samfundsmæssige problemer. Vi vil gøre Danmark og EU mindre afhængige af palmeolieimport og bidrage til økonomisk vækst. Dette projekt vil også forbedre konkurrenceevnen og cirkulariteten i fødevareindustrien, og bane vejen for et nyt segment i produktionen af bæredygtig palmeolie.

Udfører/hovedansøger SNL BioSolutions ApS
Øvrige samarbejdspartnere DTU, Dragsbæk A/S
Projektets samlede budget DKK 9.585.223
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 6.883.351