PEARISE - Unlocking genetic resources using AI and genomics to breed for aphid resistance in organic pea varieties

2025

Projektet vil undersøge muligheden for at udvikle bladlusresistente ærtesorter, der er modstandsdygtige og kan sikre stabile udbytter i økologisk dyrkning af ærter. De lavere udbytter i økologisk dyrkning af bælgplanter skyldes primært, at der er flere sygdomme, der påvirker planterne i perioden, hvor de blomstrer og udvikler bælge.

For at opnå samme udbytte af bælgplanter i økologisk landbrug som i konventionelt landbrug, er der behov for at forbedre måden, man håndterer skadedyr og sygdomme på.

Bælgplanter er en vigtig kilde til planteprotein i fødevarer og dyrefoder, men der dyrkes ikke nok bælgplanter i Europa. Ærter er den vigtigste bælgplante økologisk landbrug, men den manglende udbyttestabilitet i økologisk dyrkning står i vejen for videre udbredelse. Udbyttetabet kan primært henføres til angreb fra skadedyr som bladlus, der fungerer som vektorer for skadelige virussygdomme.

Inden for økologien er anvendelse af pesticider ikke tilladt, mens biopesticider, med et bredt funktionelt spektrum, endnu ikke er tilgængeligt på markedet. Dette projekt vil derfor udvikle nye, bladlus-resistente sorter ved at estimere den genetiske variation i bladlusresistens, identificere genetiske sammenhænge, validere resultaterne under markforhold mhp. implementering i Nordic Seeds ærteforædlingsprogram. 

Projektets kommercielle partner forventer et økonomisk provenu forbundet et fremtidigt salg af de resistente sorter til økologisk ærteproduktion.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Nordic Seed A/S
Projektets samlede budget DKK 7.465.222
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 5.925.100