Kvælstofforurening af vandveje er et generelt miljøproblem, der primært kan henføres til udledning fra landbrug og landbaseret akvakultur, der tilsammen står for 69 pct. af udledningen. Både landbrug og akvakulturindustri søger at behandle kvælstofudledningen gennem denitrifikation. Mens der findes levedygtige behandlingsteknologier til denitrifikation, mangler man stadig overkommelig digital teknologi til nøjagtig, og med høj frekvens, måling af kvælstofkoncentrationer for at drive og validere behandlingsmetoderne. Dén teknologi, udvikles i projektet INSENSE.
Projektets teknologi vil kunne bidrage til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøer ved at forbedre forudsætningen for at fjerne kvælstof fra drænvandet. Projektet anslår et potentiale for at fjerne 7.760 t kvælstof/år ved udbredelse til halvdelen af landbrugsarealet i Danmark. Medregnes udledningen fra akvakultursektoren, forventer projektet samlet set et potentiale for at mindske kvælstofudledningen med 8.000 t kvælstof/år ved fuld implementering.
Projektets kommercielle partnere forventer et økonomisk provenu gennem salg af sensoren til landbrugs- og akvakultursektoren. Endvidere forventer projekter, at sensoren vil føre til betydelige vandbesparelser for akvakulturen som en videre økonomisk effekt.