Den hæmsko søger projektet at imødekomme ved at demonstrere en værdikæde, hvor decentral græspresning og en derpå følgende stabilisering af væsken, muliggør transport af opkoncentreret proteinsaft uden risiko for kvalitetstab.
Projektet bygger på BiomassProtein´s patenterede membrantiltrering, der i projektet skal stå for den centrale proteinproduktion af proteinsaften. Saften filtreres til to produkter: et grønt foderprotein og et hvidt fødevareprotein (der dog kræver novel-food godkendelse).
Projektets primær grønne effekt bidrager til GUDP´s målsætning om udvikling af fremtidens proteiner og fødevareingredienser. Ved dyrkning af 8.000 ha kløvergræs forventer projektet at producere 1.200 t fødevareprotein og 5.600 t protein til foder. Som afledt effekt af projektet forventes reduceret udvaskning af kvælstof og fosfor forbundet med et lavere gødningsbehov.
Projektets kommercielle partner forventer et økonomisk provenu forbundet med salg af græsproteinet som foder samt, når en novel-food godkendelse foreligger, ved salg af græsproteinet som fødevareingrediens.