Projektet forventer at øge foderværdien af rapkagen ved at ændre glucosinolatindholdet samt på længere sigt åbne for at rapskagen kan udnyttes til humankonsum. Samtidig kan rapsskallerne udnyttes som et metanreducerende foderadditiv til kvæg.
Projektets resultater vil både bidrage til at begrænse klimagasudledningen samt reducere påvirkningen af miljøet. Projektet forudser et potentiale for at reducere udledningen af klimagasser med 535 t CO2-ækv pr. år, såfremt rapsskallerne udbredes som foderadditiv til kvæg. Samtidig skal projektets fokus også ses i relation til udvikling af nye, grønne proteinkilder til foder, idet projektet vil øge anvendelsesmulighederne for rapskager, der kan produceres lokalt i Danmark.
Projektets kommercielle partnere forventer et økonomisk provenu forbundet med salg og afsætning af rapskager som forbedret foderkilde.