Der fokuseres på udvikling af løsninger, som kan anvendes i stor skala for at genoprette ålegræsenge, der er vitale for marine økosystemer. Dette sker gennem udvikling af produkter og produktionsudstyr, hvorved projektet adresserer de traditionelle udfordringer og høje omkostninger forbundet med manuel udplantning. Projektet muliggør en hurtigere, mere omkostningseffektiv og arbejdsmiljøvenlig proces for genopretning af ålegræs, hvor hele værdikæden er tænkt ind. Derved åbnes op for et interessant erhvervsmæssigt potentiale ved naturgenopretning, hvor markedet forventes at opleve markant vækst i de kommende år, ikke mindst i lyset af nyligt vedtagne naturlove samt nødvendigheden af at gøre en indsats grundet den ringe tilstand, som store dele af vores indre farvande befinder sig i. Projektet forventer at skabe betydelige samfundsøkonomiske effekter, herunder jobskabelse, øget natur og biodiversitet. Det er projektets ambition at fokusere på det danske marked til at begynde med, men på sigt er eksportpotentialet betydeligt, idet udfordringen som adresseres i projektet og den foreslåede løsning er særdele relevant på globalt plan.