A novel breeding program to improve Beef bulls for use ON Dairy cows (BonD): Creating value for the whole beef supply chain

2024

Danske kvægbrug producerer i stigende grad krydsningskalve med en kødkvægsfar og malkekvægsmor, da opfedning af disse kalve er mere profitabelt end opfedning af rene malkekvægskalve.

Det er forventningen, at majoriteten af kødet fra kalve født i malkekvægholdet indenfor få år vil stamme fra krydsningskalve. Der er derfor øget efterspørgsel efter sæd fra kødkvægstyre til brug på malkekøer (BonD bulls). Udfordringen er dog, at avlsfremgangen hos kødkvægsracer er lav, fordi avlsplanen aktuelt er  struktureret og ineffektiv og rettet mod ammekoproduktionen og ikke mod produktion af krydsningsslagtekalve. Derudover efterspørger forbrugerne fremadrettet kød med bedre spisekvalitet og et lavere klimaaftryk. Der er derfor et behov for at opstarte helt nye avlsprogrammer for BonD for en eller flere kødkvægslinjer.

Projektet sigter mod at strømline disse avlsprogrammer. Gennem tværfaglig forskning vil vi:

1) udvikle et innovativt avlsmål med nye egenskaber som fodereffektivitet, metanudledning og spisekvalitet under hensyntagen til alle aktører i kødforsyningskæden

2) beregne klimaeffekten af disse avlsmål

3) udvikle avlsværdital og effektive avlsplaner

Efter 10 års selektion, vil den årlige metanudledning og foderforbruget være reduceret med henholdsvis 3.5% og 17.000 tons foder og kvægbruget har en øget indtjening på knap 70 mill. kr. Yderligere vil en øget andel af oksekød udgøres af dansk kvalitetskød, og avlsselskabet VikingGenetics vil styrke konkurrenceevnen.

Udfører/hovedansøger

Center for Quantitative Genetics and Genomics, Aarhus University

Øvrige samarbejdspartnere

AU-MAPP Centre

AU-ANIVET

AU-AGRO

SEGES Innovation P/S

VikingDanmark

VikingGenetics

COOP Danmark

Himmerslandskød A/S

Projektets samlede budget DKK 19.985.975,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 14.999.295,75