Discovering new functional ingredients from yellow mealworm and black soldier fly biomass using bioinformatic tools (PROINSECT)

2024

Danmark står over for udfordringer med at finde bæredygtige alternativer til konventionelle fødevareingredienser, som ofte er syntetiske eller animalsk baserede.

Disse ingredienser bidrager til høj CO2-udledning og miljøbelastning. For at løse dette problem vil PROINSECT udvikle nye insektbaserede fødevareingredienser og validere produktionen af disse ingredienser i pilot skala. Projektet vil udnytte to forskellige insekter, nemlig sort soldaterfluelarve (Hermetiaillucens) og melorm (Tenebrio Molitor), som bæredygtige kilder til bioaktive og funktionelle proteiner/peptider, kitin, lipider og mineralbaserede fødevareingredienser. Disse ingredienser kan erstatte konventionelle emulgatorer, antioxidanter og andre ingredienser, som anvendes i fødevarer. PROINSECT sigter mod at udvikle en kaskadeproces, der effektivt udvinder lipider, proteiner og kitin fra insekterne ved hjælp af grønne ekstraktionsteknologier uden at generere nye affaldsstrømme.

Emulgator- og antioxidantpeptider vil blive fremstillet fra proteinerne gennem optimeret og målrettet enzymhydrolyse. Reststrømmen vil blive brugt til ekstraktion af kitin, og den tilbageværende uopløselige proteinfraktion kan anvendes i fødevarer eller foder som en proteinkilde. De funktionelle og bioaktive egenskaber af de forskellige ingredienser vil blive valideret i fødevarer. PROINSECT er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Aalborg Universitet (AAU) og nøgleaktører i industrien: Enorm, Biofynt og GEA.

Udfører/hovedansøger DTU
Øvrige samarbejdspartnere Aalborg Universitet
Enorm Biofactory A/S
Westfalia Separator A/S
Biofynt Aps
Projektets samlede budget DKK 3.715.305,12
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 3.343.774,61