ColiControl er målet at at afprøve en ny type vaccine til forebyggelse af Escherichia coli infektioner i forskellige typer fjerkræ under naturlige produktionsforhold. Colibakterier er den klart største enkeltårsag til sygdom, dødelighed og kassationer indenfor fjerkræproduktionen i Danmark og internationalt. Bakterien udgør op til 30% af dødsårsagerne og kan bevirke at op mod 20% af slagtekyllingerne må kasseres på slagteriet. Dette tiltrods for at der bruges mange ressourcer på at forebygge E. coli infektioner. Københavns universitet har udviklet en ny type vaccine imod E. coli, baseret såkaldte "Outer Mebrane Vesicles". Vaccinen er velafprøvet under eksperimentielle forhold, men nu ønsker vi at afprøve den hos de fremtidige slutbrugere.
Projektet inkluderer alle primære grene af Dansk fjerkræproduktion, herunder forældre til slagtekyllinger, slagtekyllinger, æglæggere fra økologi- og skrabeægsproduktionen, samt kalkunproduktionen. Projektet omfatter storskala produktion af vaccinen, EVax/02, som derefter appliceres på rugerierne hos Danhatch, Lohmann og Top Æg, samt i en række ægproducerende besætninger. En vigtig del af afprøvningen er, at brugerne inddrages i optimeringen af vaccinationsproceduren. Et anden vigtig del, er effektvurderingen af vaccinen på de dyr der vaccineres. Dermed kan EVax/02 sammenlignes med ikke-avccinerede dyr. ColiControl er et vigtigt skridt imod bedre sygdomsforebyggelse, højere dyrevelfærd og effektiv ressourceudnyttelse.