SvampeMad: Produktion af nye proteinrige fødevareingredienser ved fermentering af organiske restprodukter

2023

Det er et politisk mål at reducere CO2 udledningerne fra landbrugs- og fødevaresektoren og opnå et mere bæredygtigt fødevaresystem.

Samtidigt er der stigende efterspørgsel på proteinprodukter globalt, og for at undgå yderligere rydning af regnskov og pres på naturlige økosystemer, skal der findes mere klimavenlige og effektive systemer til fremstilling af protein. En oplagt måde er at udnytte og opgradere restprodukter fra fødevareindustrien og undgå anvendelse af yderligere landbrugsareal til fødevareproduktionen. Firmaet Myco4Food har udviklet et innovativt bioreaktorsystem, der anvender svampe til at opgradere mask fra ølproduktion og andre restprodukter til proteinrige fødevareingredienser med god smag og ernæringsmæssig sammensætning. I samarbejde med videns- og irksomhedspartnere, vil SvampeMad-projektet opskalere bioreaktorsystemet og bevise konceptet for hele værdikæden. Vi vil undersøge og karakterisere proteinerne og udvikle nye fødevareprototyper, som evalueres af forbrugerne. Markedsanalyser og forretningsplaner for de involverede virksomheder udarbejdes for at understøtte hele værdikæden. Myco4Food’s produktionsanlæg vil i fremtiden kunne omdanne 28.000 t mask til 4.800 t protein fødevareingrediens. Denne nye ingrediens kan erstatte animalsk protein og give en årlig reduktion på 81.000 t CO2. Myco4Food’s fortjeneste forventes at blive ca. 27 mill kr, bryggeriers fortjeneste 15 mill kr, og Planteslagternes fortjeneste forventes 2 mill kr 3 år efter projektet.

Udfører/hovedansøger Aalborg Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Myco4Food ApS
NIRAS A/S
Planteslagterne ApS
IFAU ApS
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Projektets samlede budget DKK 12.362.089,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 9.078.087,00