Dette vil være en optimal strategi, for at de økologiske ægproducenter opfylder betingelserne i den nye husdyrbekendtgørelse fremfor at udvide udbringningsarealet, hvilket ville medføre reduceret kvælstofforsyning og dermed lavere planteproduktion pr. ha. Gennem forsøg med reduceret P-indhold i foderet og i samspil med det strategisk optimale tidspunkt for calciumtildeling (Ca) opnås forskningsresultater, der kan identificere en optimal fordringsstrategi for en hel ægproduktionsperiode, der skal implementeres i praksis hos økologiske ægproducenter. En optimal fodringsstrategi reducerer P-indholdet i gødningen, men skal samtidig sikre en god knoglesundhed hos hønerne og en høj æggeskalskvalitet, så andelen af knækæg og dermed madspild nedbringes. Fodringsstrategierne vil have betydning både i den økologiske og konventionelle produktion. Skalkvaliteten falder med hønernes alder, og det har store økonomiske konsekvenser for producenter og ægpakkerier, hvis skalkvaliteten ikke kan holdes på et højt niveaeu. Projektet vil umiddelbart reducere P-udskillelsen med 50 tons pr. år baseret på det nuværende antal af økohøner. Knækægsfrekvensen forventes reduceret med 1%-enhed i hele ægproduktionen, hvilket har en værdi af 3,94 mio. kr. pr år. Dertil kommer sideeffekter i form af billigere foder og øget N-udnyttelse i marken. www.orgprints.org