Denne lampe benytter indirekte hvidt og farvet lys til at løse en række problemstillinger forårsaget af dårlig kunstig belysning fra af nuværende løsninger i markedet. Kyllinger er meget sensitive over for lys, hvorfor dette har stor betydning for velfærden og produktiviteten i slagtekyllingeproduktion. Ved at løse disse problemstillinger forbedres producenters økonomi gennem bedre foderudnyttelse og øget vækst, uden at kompromittere velfærden. Dyrevelfærden forbedres samtidig da projektets output førre til færre hase- og vingesvidninger, færre benskader og et bedre lysklima, der stresser kyllingerne langt mindre. På sigt forventes projektets output at forbedre dyrevelfærden for 20 mio. kyllinger årligt og samtidig skabe en årlig øget årlig indtjening hos danske producenter af slagtekyllinger på 18,5 mio. kr. samt reducere foderforbruget med 2.800 tons årligt. Formålet med projektet er at færdiggøre udvikling af og systematisk teste og verificere effekten af den fulde systemløsning på baggrund af resultater fra eksplorative tests og videnskabelige studier, dels for at opnå den nødvendige dokumentation af lampens effekt fsva. dyrevelfærd og produktionssoptimering, dels at udvikle løsningen med henblik på omkostningsreduktion. Det forbedrede og dokumenterede Broiler RGB-W system er dette projekts output.