GUDP-projektet FutureBeefCross vil knække den genetiske kode så fremtidens krydsningskalve bliver mere klimavenlige og ressourceeffektive samtidig med, at kødet smager endnu bedre. Målrettet avlsarbejde kan gøre kødproduktionen mere klimavenlig. Oksekød bliver ofte stemplet som en af de store klimasyndere, fordi produktionen på verdensplan tegner sig for 41 pct. af husdyrsektorens udledningen af drivhusgasser. Det er især metan fra dyrenes fordøjelse, som belaster klimaet, og metan er ca. 20 gange så stærk en drivhusgas som CO2. Af hensyn til klimaet er der derfor brug for at begrænse udledningen af metan fra husdyrholdet, og det vil GUDP-projektet FutureBeefCross bidrage til. Projektet vil samtidig bidrage til, at kalvene udnytter foderet bedre, at kødet indeholder mere intramuskulært fedt, så forbrugerne får en bedre smagsoplevelse.