Fase 2 - Udvikling og test af miljøvenligt middel fra roer til forebyggelse af smågrise diarre

2019

CBE er en start-up virksomhed, der har udviklet et kosteffektivt og miljøvenligt fodertilsætnings-produkt til at forebygge diarre hos smågrise, der fravænnes modermælk og indkøres til fast foder.

CBE er en start-up virksomhed, der har udviklet et kosteffektivt og miljøvenligt fodertilsætnings-produkt til at forebygge diarre hos smågrise, der fravænnes modermælk og indkøres til fast foder. Produktet er en vådopløsning udvundet af sukkerroer og indeholder en specifik recept af pektin, surhedsgrad, sukkerarter og fibre, som forhindrer diarre i at udvikles. GUDP har støttet CBE med et Fase 1 projekt, som afsluttes 31.3 2019. Fodertilsætningen har vist signifikante resultater i projektets staldforsøg og det er relevant at igangsætte Fase 2. Den hidtidige praksis med anvendelsen af medicinsk zink til forebyggelse af smågrisediarre ophører senest juni 2022, da EU Kommissionen har bedt medlemslandene om at tilbagekalde markedsføringstilladelsen. Dansk svineproduktion står derfor med en stor udfordring. Som det fremgår af rapporteringen til GUDP for første del af fase 1. fungerer CBE`s produkt, der stadig udvikles på, godt. Det er baseret på erfaringer fra flere staldforsøg med 40 grise. Der har imidlertid vist sig behov for yderligere udvikling af produkt ved opskalering til de forskellige fodersystemer i store stalde. Endvidere er det relevant at dokumentere, sammenligne og verificere effekt fra en større variation af stalde og svineproducenter. Fase 2. sigter derfor mod at færdigudvikle et mere koncentreret produkt tilpasset fire kommercielle vådfodersystemer (SKIOLD, Agrisys, Big Dutchman, WEDA) hos tre forskellige svineproducenter, samt at udbygge pilotanlægget til et demonstrationsanlæg og indsamle dokumentation for effekt fra en bredere population af stalde og systemer. Fordelene ved CBE’s fodertilsætningsprodukt er både økonomiske og miljømæssige. Sammenfattende er effekterne fremdeles følgende: - øget tilvækst - reduceret dødelighed og øget dyrevelfærd - begrænset spredning af Zn på landbrugsjord - reduceret antibiotikaforbrug. www.orgprints.org

Udfører/hovedansøger
Copenhagen Bioengineering ApS
Øvrige samarbejdspartnere
Copenhagen Bioengineering ApS
Gårdejer Ole Elbæk
GÅRDEJER CARL HANSEN
KLAUS FLEMMING PEDERSEN
AGRISYS A/S
SKIOLD A/S
Projektets samlede budget DKK 5.734.250,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 3.415.550,00