Ny udbringningsmetode til gylle i voksende afgrøder (Nuga)

2016

Nærværende projekt har til formål at udvikle et nyt redskab til udbringning af gylle i voksende kornafgrøder og græs, som sikrer større præcision af tildelingen af næringsstoffer og lavere emission af kvælstof og lugt end nuværende slæbeslange/slæbesko-udbringning medfører.

Nærværende projekt har til formål at udvikle et nyt redskab til udbringning af gylle i voksende kornafgrøder og græs, som sikrer større præcision af tildelingen af næringsstoffer og lavere emission af kvælstof og lugt end nuværende slæbeslange/slæbesko-udbringning medfører. Danmark har behov for, og har forpligtiget sig internationalt til, at reducerer ammoniak emissionen fra især landbruget. I arbejdet for at reducere ammoniaktabet, er det vigtigt at foretage en kædebetragtning. En reduktion af ammoniaktabet i stalden medfører at gyllen indeholder mere total ammoniak ammonium kvælstof og derved vil potentialet for ammoniaktab øges ved udbringning – altså kan man risikerer, at det kvælstof ”man vinder i stalden, tabes i marken”. Hvis ammoniaktabet fra udbringning af gylle skal nedsættes yderligere markant, så skal tabet reduceres efter udbringning af gylle i vintersæd og græs, hvor den store mængde gylle tildeles. Derfor vil et af målene i nærværende projekt være at udvikle et alternativ til slæbeslanger, som medfører lavere ammoniakemission og samtidig har lige så stor kapacitet, det vil sige samme arbejdsbredde og fremkørselshastighed, som det er tilfældet for den nuværende slæbeslange/slæbesko-teknik. Samtidig ønsker man ikke, at gylle udbringes i/oven på græsmåtten, som det sker i dag i Danmark, via forsuret gylle udbragt med slæbeslanger, da dette kan medføre afsmag i græsensilagen og dermed reducerer køernes ædelyst og dermed produktivitet. Derfor vil der blive udviklet et nyt udbringningsaggregat, som kombinerer meget øverlig nedfældning med forsuring. Desuden er det målet med nærværende projekt, at udvikle en bom på gyllevogne, som kan sektionsopdeles i 4-6 m sektioner, hvor disse sektioner kan stoppe gylledoseringen uafhængigt af de øvrige sektioner Dermed kan overlappene i markenes kiler og foragre reduceres og potentiel tab af nitrat mindskes.

Udfører/hovedansøger
SAMSON AGRO A/S
Øvrige samarbejdspartnere
SAMSON AGRO A/S
Aarhus Universitet
Projektets samlede budget
 DKK 10.315.360,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 7.588.400,00