MothStop

2016

MothStop har til formål at gøre økologisk frugtavl mere attraktiv ved at finde en økologisk løsning på avlernes udfordringer med skadevoldere.

Projektet indeholder en såkaldt ekstensiv løsning der ikke medfører forringelse af biodiversiteten og dermed en løsning der bidrager til en øget troværdighed omkring økologisk produktion. Metoden indebærer at skovmyrer som er kendt for at æde skadedyr i skoven, flyttes fra skoven og ind i frugtplantager (æbler) hvor de skal bekæmpe plantagens skadevoldere. MothStop forventes at kunne løse to af de helt store udfordringer i dansk økologisk frugtavl – bekæmpelse af frostmålere som afløver planterne om foråret og bekæmpelse af skurv som ødelægger frugterne. Sidstnævnte som et resultat af myrers produktion af antibiotika, herunder svampemidler. Yderligere forventes metoden at kunne føre til en naturlig og dermed økologisk gødskning af planterne via myrernes afsætning af fækalier. Metoden løser udfordringer der pt ikke findes effektive løsninger på inden for de økologiske rammer og vil dermed bidrage til højere og mere robuste udbytter af økologisk avl. Dette vil fremme den økologiske sektor og bidrage til bæredygtighed med højere biodiversitet og naturværdi samt mindre miljøbelastning. Yderligere effekter er en større markedsandel af økologisk frugt uden pesticidrester og deraf øget forbrugertillid til dansk produktion og understøttelse af samfundets mål om at fremme produktionen af dansk økologisk frugt som i dag er en mangelvare.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere frugtavler og fotograf Karin Jensen & Jens H. Petersen
Projektets samlede budget DKK 1.150.485,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 1.013.176,00