Gode diagnostiske metoder, der hurtigt sætter dyrlæger og landmænd i stand til at behandle mod velfærds- og produktionstruende infektionssygdomme, og som kan forhindre unødvendigt eller forkert brug af antibiotika, er en forudsætning for økonomisk bæredygtig husdyrproduktion og for begræsning i brug af antibiotika. For indeværende foregår mikrobiologisk diagnostik kun i begrænset omfang og hovedsageligt ved indsendelse af prøver til centrale laboratorier. Dette er et forsinkende ved, og i mange tilfælde er der ikke relevante metoder til rådighed. Projektets tese er, at der er stor værdi i at flytte diagnostikken af infektionssygdomme tættere på brugeren. Forudsætningen for dette er, at der kan tilvejebringes et antal praksisrelevante diagnosemetoder for de sygdomme, der er hovedårsager til antibiotikaforbrug. Projektet har til formål at udvikle relevante kvantitative PCR metoder i et format, der kan bruges direkte af dyrlægepraksis ved rådgivning i husdyrbesætninger, og at efterprøve effekten på behandlingssucces og antibiotikaforbrug i udvalgte besætninger. Projektet hovedleverancer er nye diagnostiske metoder og et veterinært forretningskoncept, hvor mikrobiologisk diagnostik er inkorporeret i rådgivningen. Projektet vil endvidere medvirke til forbedret økonomi i husdyrproduktion, færre velfærdsproblemer og reduceret antibiotikaforbrug.