Den selvstyrende ko. Udvikling af et koncept med selvbetjente kælvningsbokse

2014

Køer trives bedst i fællesskab, men under kælvning har de behov for isolation.

I dag bliver for mange køer enten ikke flyttet til enkeltkælvningsbokse eller flyttet for sent, og det er farligt for både ko og kalv. Aarhus Universitet vil i samarbejde med Jyden Bur A/S udvikle selvbetjente kælvningsbokse, der udnytter koens naturlige tendens til selv at søge skjul. Hvis koen kan flytte sig selv, giver det både bedre dyrevelfærd og en arbejdstidsbesparelse. Udfordringen er at få lavet selvbetjente enkeltkælvningsbokse i tilknytning til de fællesarealer, som de højdrægtige køer færdes på i praksis. Staldinventarfirmaet Jyden Bur A/S skal stå for den tekniske udvikling af kælvningskonceptet. Her regner man med at kunne markedsføre et attraktivt alternativ til de traditionelle kælvningsbokse i blandt andet Danmark, Sverige og Tyskland.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere JYDEN BUR A/S
Projektets samlede budget DKK 6.239.064,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 5.318.752,00