Udviklingen af et nyt IT-værktøj kan reducere madspild og sikre mere effektiv produktudvikling til fordel for både miljø, forbrugere og forædlingsvirksomheder. Der sker i dag et stort ressourcespild, når kødprodukter mærkes med enten for lang holdbarhed og må kasseres på grund af fordærv, før de er spist, eller med for kort holdbarhed og smides ud, selvom produktet ikke fejler noget. IT-værktøjet skal derfor bruges til at tilpasse produkternes konservering, så den ønskede holdbarhed til de forskellige markeder opnås.