Til gengæld kan de taskekrabber, som endnu ikke har udviklet tilpas store mængder kød under skallen, få lov at komme tilbage i havet, hvor de kan vokse sig store, indtil de har fået den optimale kødfylde. Teknologien kendes allerede fra scanning af gravide kvinder, hvor der også skal kunne skelnes mellem vand og væv. Med en håndholdt ultralydsscanner vil fiskeren kunne få sikkerhed for, hvor meget kød der er i krabben. De meget kødfyldte krabber af høj kvalitet vil kunne sælges til højere priser til gourmetrestauranter eller eksport, mens forskerne skønner, at 20-30 procent af krabberne vil kunne blive genudsat. Det sikrer langt større bæredygtighed. Og næste gang fiskeren fisker de genudsatte krabber, vil han kunne få en langt højere pris for dem. Målinger med lys og lyd i fødevareproduktion gør det muligt at styre produktionen uden at det, som måles, kan mærke det eller tage skade af det. Ultralydsteknologien har store perspektiver i forhold til at sortere i kvalitet, når råvarerne ikke er helt ens. I princippet kan man bruge ultralydsteknologien på mange former for fiskeri for eksempel også i forhold til hummer og jomfruhummerfiskeri. Desuden vil man kunne sortere fede fisk som sild og laks i kvalitet efter fedtprocent. Dansk taskekrabbefiskeri udgør endnu en relativt beskeden del af dansk fiskeri, sammenlignet med hvad man for eksempel ser i Storbritannien. Men fiskeriet af taskekrabber er af stigende betydning, og taskekrabben er udpeget som en af de arter, hvor dansk fiskeri kan udvikles og styrkes.