64020-1091

Optimering af energieffektivitet af industriel insektproduktion med særlig fokus på klimastyringssystemet (EntoPower)

2020

EntoPower havde til formål at skabe en innovativ og industrielt orienteret produktionsmetode til dyrkning af sorte soldaterflue larver (SSFL). Løsningen består af et nyt varme- og ventilationskoncept. Løsningen skulle reducere energibehovet og sikre optimale opdrætsforhold for SSFL, der anvendes som proteinkilde til foder og fødevareproduktion.

Projektet resulterede i udviklingen af et nyt varme- og ventilationssystem, der gør brug af energieffektive ventilatorer, varmegenvinding og store luftmængder for at skabe optimale vækstbetingelser. Dette har resulteret i en 40-50 % reduktion i energiforbruget, hvilket svarer til at energiforbruget er reduceret til 0,7 kWh/kg produceret SSFL. Tidligere har energiforbruget ikke været et vigtigt konkurrenceparameter, men med det nye ventilationssystem vil der være øget fokus på dette område.

I projektet er der også udviklet en mindre produktionsenhed (Grow-box) med samme ventilationssystem, som tillader nye insektproducenter at gennemføre pilotforsøg under realistiske forsøgsbetingelser. I projektet er der ligeledes udviklet og optimeret en 3D-temperatur sensor til overvågning af produktionskasser. 3D-temepratursensoren
resulterer i detaljerede information om produktionsmiljøet, hvilket giver mulighed for løbende at forbedre udbytte og øge ensartetheden, hvilket indirekte reducerer energiudgiften og miljøpåvirkningen samt øger konkurrencedygtigheden af SSFL-produktion.

Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere

SKOV A/S

Dansk Insektautomation ApS

Hermetia Baruth GmbH

ENORM BioFactory A/S

Projektets samlede budget DKK 4.963.750
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 2.006.143