64020-1062

GOTWind – Gode bOlTe til vindmøller

2020

GOTWind er et tværfagligt samarbejdsprojekt, som har til formål at øge pålideligheden af de store højstyrke-bolte fra produktion og igennem hele møllens livscyklus.

Omkring en fjerdedel af registrerede nedbrud i danske vindmøller som er rapporteret til Energistyrelsen kan henføres til problemer med boltede samlinger, ofte med støre skader eller havari som følge af komplet møllekollaps eller løsrevne vinger. Projektet har endvidere til formål at sænke CO2 fodaftrykket fra møllen med forbedrede kvalitetstjek af brugte bolte med henblik på at fremme genbrug. Projektet sikrer sine mål gennem ved at indføre et mere robust og pålideligt boltsmøremiddel, nye innovative metoder til installation og nyt mere pålideligt og brugervenligt ultralyds-måleudstyr. Det sidste punkt sikrer en korrekt installation af bolte og danner grundlaget for defekt-karakteriseringsmetoder, der er afgørende for at etablere genbrug af boltene.

R&D har i projektet udviklet en ny ultrasonisk kalibreringsmetode, der skal mitigere typiske fejl og misforståelser under kalibreringen af ultralydsudstyr samt under genskabelse af tidligere kalibreringer. Den nye kalibreringsmetode begrænser operatørens stillingtagen under processen og på en semi-automatisk måde afgør hvorvidt en kalibrering mellem referenceobjekt og ultralydssensor er korrekt. Ydermere har R&D samskabt et tidligt koncept til at detektere gab mellem flanger i vindmøller ved brugen af ultralyd. Yderligere begrænsninger og faldgruber for dette koncept skal undersøges nærmere. Projektet har dannet basis for undersøgelser, der gør industrien klogere på de implikationer opstår ved brug af ultralyd i vindmøller såsom forskellige klemlængder, sensortyper, forskellige overfladebehandlinger, skæve overflader og varians i temperaturer. 

Udfører/hovedansøger Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Øvrige samarbejdspartnere

August Friedberg GmbH

Jnc-Wtg-Tech

Sedgwick Leif Hansen A/S

European Energy

R&D Engineering A/S

Force Technology

Projektets samlede budget DKK 10.332.480
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 5.630.317