Innovation - bio, ressourcer, miljø, fødevarer og klimaGrøn Projektbank
Folder mobilmenu udFold udFolder mobilmenu indFold ind
GUDP
DANFOIL A/S

CROPDRONE - effektiv og klimavenlig præcisions- og pletsprøjtning med autonome droner

I CROPDRONE arbejder videnstunge danske virksomheder, landbruget og forskere sammen om at udvikle en fuldautomatisk løsning, der kan levere en hidtil uset præcisions- og pletsprøjtning med autonome droner. Ambitionen er at udvikle internationalt førende teknologi, hvor: 1) marker scannes med droner ved brug af kamerateknologi og fotosynteseanalyse for at opdele afgrøderne i forhold til deres sundhedstilstand og ukrudtsbelastning. 2) en ny generation af sprøjtebom med nyudviklet dyseteknologi og monteret på droner sikrer effektiv levering af planteværn fra luften og minimal afdrift. 3) de specialdesignede droner sprøjter, tanker og genoplader effektivt i et kontinuerligt loop uden behov for manuel betjening fra landmandens side. CROPDRONE skal levere en fuldautomatisk løsning, der er i stand til at kortlægge den korrekte mængde og type af sprøjtemiddel på områder helt ned til 5 cm2 , hvor kravet til nøjagtighed tilpasses til den tilgængelige bom-teknologi. Samtidig vil vi udvikle et hidtil uset forskningsbaseret koncept for dyser, der reducerer afdrift og øger effektiviteten og sikkerheden i sprøjtningen. For at sikre en maksimal rækkevidde og flyvehastighed for dronerne er det vigtigt at reducere vandforbruget. Målet er at gå fra 100 liters tanke til 20 liters tanke med samme mængde sprøjtemiddel. Samlet vil CROPDRONE bane vejen til en klimavenlig, effektiv og sikker sprøjtning af marker, hvor landmanden opnår store besparelser i planteværnforbrug, mandetimer og økonomi.

Sektor
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed
Fokusområde
Monitorering
Digitalisering og Datadrevet Innovation
Program
GUDP
Underprogram
GUDP-Udviklings og Demonstrationsprogram
Status
I gang
Startår for projektet
2022
Forventet slutdato for projektet
31-12-2024
Udfører/hovedansøger
DANFOIL A/S
Øvrige samarbejdspartnere
Aalborg Universitet
Scout Robotics ApS
Hecto Drone ApS
KLITGAARD AGRO A/S
DANISH AGRO A.M.B.A.
Sapio ApS
DANFOIL A/S
Projektets samlede budget
DKK 9.142.321,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 6.626.392,00
Arrow-upArrow-up