Udviklingsforløb for producenter af plantebaserede fødevarer - planteVÆKST

2024

Ofte ligger nye fødevareproducenters styrke i innovation, mens grundlæggende kundskaber om fødevareproduktion kan halte efter på et eller flere områder.

Der kan være mange faldgruber, og det kan synes uoverskueligt at finde og tilegne sig al den viden, der skal til for at komme fra den gode idé til et produkt, der kan overleve kommercielt på den lange bane. Målet er at udvikle og forbedre virksomhedernes produkter og processer. Da hver virksomhed har forskellige behov, er projektet bygget op over et voucherprincip, hvor udviklingshjælpen kan skræddersys til den enkelte virksomhed. Ved brug af vouchers, kan virksomheden få assistance i alle led af udviklingsfasen fra recept- og produktudvikling, optimering af smag, tekstur og proces, fødevaresikkerhed, holdbarhed, emballering til pilotskalaproduktion. Test af udvalgte produkter samt vurdering af produktets salgbarhed og forbrugeraccept sikres ved tæt samarbejde med foodservice og detailleddet.

Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere Ingen øvrige samarbejdspartnere
Projektets samlede budget DKK 8.580.111,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 8.580.111,00