Plant Powered Sport & Fitness

2024

Projektet vil udbrede plantebaserede måltider og viden om plantebaseret ernæring til sportshaller, idrætsforbund, stævner og fitnesscentre.

Vi arbejder med ledelsen på stederne for at påvirke politikker og udbud, dernæst udbreder vi viden og inspiration til trænere og undervisere, samt det brede niveau af sportsudøvere. Virkemidlerne er dialogmøder, fysiske og online oplæg, events, messedeltagelse, udstille til idrættens branchedage og deltage i talks til det årlige idrætsmøde – samt udvikling af inspirationskataloger, podcasts, videoer og SoMe-indsats. Flere af indsatserne køres i gang med Grøn Januar-kampagnen, som ligger i en tid med nytårsfortsæt, der ofte omhandler både motion og kost. Projektlederen er Casper Bilton, som er tidligere professionel håndboldspiller, forfatter til bogen Plant Powered Fitness og har et stærkt netværk i sports- og fitnessverdenen. Til den ernæringsfaglige del bidrager klinisk diætist Tina Beermann.

Udfører/hovedansøger Dansk Vegetarisk Forening
Øvrige samarbejdspartnere Ingen øvrige samarbejdspartnere
Projektets samlede budget DKK 2.143.285,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 2.143.285,00