Baggrunden er de skærpede krav i Danmark og EU om at rense spildevandet endnu bedre for at beskytte miljøet og vores vandmiljø mod uønskede kemikalier. Løsningen bygger på en innovativ ozoneringsteknologi, der er mere energieffektiv
og klimavenlig end nuværende metoder, fordi den hverken kræver store betonbassiner eller meget energi. For at sikre optimal rensning kombineres ozoneringen med et biofilter, hvor bakterier på glas nedbryder de sidste lægemidler rester, og et filter lavet af biokul fra genanvendt spildevandsslam. Teknologien testes i samarbejde med forsyningsselskaber og industri på flere danske renseanlæg. Målet er at vise, at løsningen både kan leve op til de nye miljøkrav og samtidig reducere
klimaaftryk og udnytte ressourcerne bedre.