Målet er at reducere udledningen af N₂O og lægemiddelstoffer samt vurdere effekter på rensningseffektivitet, energiforbrug, kemikalieforbrug og driftsomkostninger. På baggrund af fuldskalaimplementering udvikles en skalerbar digital tvilling, som kan anvendes til at teste nanobobleteknologien på andre renseanlæg og vurdere optimeringspotentiale og samlede effekter. Projektet giver ny viden, værktøjer og anbefalinger til bredere anvendelse af nanobobleteknologi i sektoren.