SLES og LAS er de mest anvendte surfaktanter og de bruges i henholdsvis 1.5 og 5.5 mega tons/år i rengøringsmidler. Produktionen af SLES frigiver det cancerogene stof 1,4-dioxane. Tilstedeværelsen af LAS hæmmer væksten af vandlevende organismer og er fundet i høje koncentrationer i søer. Markedet er ved at bevæge sig mod alternativer grundet øget forbrugerbevidsthed om miljøvenlige rengøringsmidler. Markedet er også stærkt påvirket af eksisterende og forventet lovgivning, der
minimerer miljøfarlig kemi. IWASH vil udvikle nye biobaserede surfaktanter, der er mildere for vandmiljøet og giver bedre rengøringseffekt i slutprodukterne. Projektet udføres i et samarbejde mellem NorFalk, der udvikler og producerer nye surfaktanter, og BÜFA Cleaning, der udvikler og sælger endelige rengøringsmidler. IWASH har fokus på at udfase brugen af SLES og LAS ved at fokusere på milde produktionsmetoder, effektiv vaskeevne og lave produktionspriser.