Problemet med våde tekstiler er kritisk, da de kontaminerer op til 25% af ellers genbrugelige tekstiler og dermed udfordrer rentabiliteten i den cirkulære tekstilhåndtering. Projektet samler nøgleaktørerne BV Teknik, UFF Humana, AffaldPlus, Trasborg og Teknologisk Institut for at videreudvikle en lovende sensorteknologi fra et MUDP-forprojekt til et fuldt integreret industrielt forsorteringsanlæg. Teknologien vil gøre cirkulær tekstilhåndtering økonomisk rentabel ved at øge mængden af genbrugeligt tøj med 15% og øge sorteringseffektiviteten markant. For de deltagende virksomheder vil projektet lede til et markedsmæssigt potentiale på +100 millioner kroner med mulighed for en CO2-besparelse på 30.500 tons/år, hvilket understøtter både nationale og internationale klimamål for en cirkulær tekstiløkonomi.