Der er sket en markant tilbagegang af ålegræs i danske farvande, hvor årsagerne tilskrives eutrofiering, begrænset bundnær lysintensitet, bundtrawl samt stigende havtemperaturer. Når først græsengene på et område er forsvundet, kræver det en hjælpende hånd at genskabe. Projektets hovedformål er at udvikle udstyr, særligt en såmaskine og en plantemaskine, der muliggør omkostningseffektiv reetablering af ålegræsenge i stor skala.Dette sker i projektet via industrielle og skalerbare metoder, hvis gennemførlighed er blevet valideret i et MUDP forprojekt gennemført af projektansøgerne i 2023. Målsætningen fra forprojektet er således intakt, idet det er målet at hver maskine skal kunne tilså/udplante 1 ha havbund på én dag.