Ansøger Spaceline Labs vil udvikle stratosfæriske balloner der fra en operationshøjde af 20 km, over kontrolleret luftrum, kombinerer satellitters evne til at dække store områder med droners evne til at levere høj billed opløsning. I modsætning til en satellit kan sensorsystemet på en stratosfærisk ballon løbende serviceres og opgraderes og i modsætning til gængse droner kan de stratosfæriske balloner løfte større sensorsystemer. Indledningsvis vil Spaceline Labs balloner flyve forudbestemte ruter i nogle timer, men på sigt vil ballonerne kunne flyve autonomt over forudbestemte områder og affotografere disse områder i måneder af gangen. Særligt vil vi undersøge hvordan jævnlig og højopløselig optisk – herunder hyperspektral – data kan bruges til klassificering af naturtyper.