For at opnå en rentabel biogasproduktion tilsættes gyllen i dag forskellige fraktioner af knappe biomasse ressourcer, der i stigende grad efterspørges til alternative formål – energiafgrøder, slagteri- og industriaffald mv. For at opnå stabil produktion skal disse råvare være tilgængelige løbende og anlægget skal have lagerkapacitet for at kunne føde reaktortanken stabilt. Solum Gruppens AIKAN-teknologi omdanner en række organiske restprodukter, især husholdningsaffald, til en stabil, ensartet og næringsrig væske – et perkolat – som er yderstvelegnet til biogasproduktion, samt en kvalitets kompost, der efterfølgende afsættes til forskellige agroindustrielle aktører. Teknologien er baseret på opsplitning af biogas processen og teknisk adskillelse af flydende og fast affald, samt integreret kompostering. Dette giver en meget robust proces.