Metanol og ammoniak er blandt de mest lovende grønne brændstoffer og forventes at tegne sig for mindst 50 % af det maritime energiforbrug inden 2050. De nuværende metanol- og ammoniakdrevne motorer er stadig i høj grad afhængige af konventionel fossil brændstof til antænding. Derudover oplever nogle af disse motorer høje varmetab, hvilket bidrager til reduktion af motorkomponenters holdbarhed og øget omkostninger. Heat and Emissions Reduction in Marine Engines for Sustainability (HERMES) er et konsortium, ledet af Everllence (tidligere MAN Energy Solutions), der er førende i design af totakts marinemotorer. Konsortiet består desuden af fire internationale akademiske institutioner – Aalborg University, Technical University of Denmark, Lund University and The University of New South Wales Sydney. De primære mål med HERMES er at 1) demonstrere en mere effektiv brug af metanol og ammoniak i store totakts marinemotorer med minimal brug af konventionelle fossile olier til antænding, lavere emissioner, reduceret varmetab og forbedret holdbarhed af motorkomponenter, og 2) udvikle avancerede, omkostningseffektive virtuelle test- og prototypeværktøjer til design af næste generations motorer. Forsknings- og udviklingsresultaterne hos Everllence vil gavne både nybyggede motorer og retrofittede motorer. De opnåede akademiske forskningsresultater vil samtidig ikke kun være relevante for marinemotorer, men kan gavne forskningsmiljøet generelt i bestræbelsen mod mere dekarbonisering.